En meget sød tand, lysten til at eksperimentere og en kageglad familie har været forfatterens drivkraft i et køkken i mange år. Lysten var der stadig, da der pludselig opstod et krav i familien om at ''det søde'' også skulle være hjertevenligt.Enkle opskrifter er udviklet specielt med dette krav for øje. I de fleste andre opskrifter er angivet vej til at gøre ''det søde'' mere spiseligt for dem med en hjertekostproblematik, derfor er Fristelser mere end blot yndlingskagerne.Fremgangsmåden i de enkelte opskrifter er så grundigt beskrevet, at også de kageglade uden erfaring i kunsten at fremstille festlige og velsmagende kager kan være med.