Bevægeleg for forældre og deres spæde børn handler om aktiviteter mellem dig og dit barn. Aktiviteterne støtter den naturlige bevægeudvikling og tager udgangspunkt i det spæde barns egne bevægelser - altså de bevægelser der udviklingsmæssigt optager barnet her og nu, og som det bruger når det ligger for sig selv eller leger med andre.Barnets evne til fællesskab er tidligt udviklet. Det kontakter os ivrigt og signalerer, at det gerne vil være sammen med os. Det bevæger sig, fægter og sparker med arme og ben. Hvis vi lærer at svare på disse signaler vedfx at tilbyde barnet en hånd at sparke mod, kan en fælles leg sættes igang hvor barn og voksen gensidigt inspirerer hinanden. Så enkelt kan det være.Bogen fortæller bl.a. om:* Barnets udvikling fra 0 til ca. 12 måneder.* Betydningen af forældrenes opmærksomhed på barnets bevægelser.* Hvad i kan lave sammen på forskellige alderstrin.* Hvad der sker i muskler og sanser, når barnet bruger sin krop.* Nogle råd om bl.a. beklædning, stole og bæreseler.